Vardøgade 7, 8200 Aarhus N

Villa på 288 etagemeter centralt på Christiansbjerg

Ønsker I en stor og velholdt ejendom på en god beliggenhed, hvor der er god plads til den store familie, til at I evt. kan bo flere generationer sammen eller drive mindre erhverv - så se lige her!

Velholdt villa på 288 etagemeter (144 m² bolig samt 144 m² i god og højloftet kælder) med en fremragende beliggenhed på Christiansbjerg. Herfra har I kort afstand til hverdagens nødvendigheder som indkøb, uddannelsesinstitutioner, herunder Katrinebjergskolen, Aarhus Akademi, Aarhus Tech samt Aarhus universitet. Her er også flere daginstitutioner i nærheden. Springer I på cyklen, kan I være i Aarhus C på bare 10 min, men orker I ikke cykelturen findes Letbanestationen kun 500m fra ejendommen. Denne bolig har pga. af den store og gode kælder mange muligheder, hvad enten I er en stor-familie, der ønsker god plads, ønsker at bo flere generationer sammen, eller ønsker at drive erhverv hjemmefra - mulighederne er næsten uendelige i denne ejendom!

Den gode beliggenhed centralt i Aarhus N samt indretningen på boligen, giver endvidere mulighed for at drive mindre erhverv fra ejendommen.

Den flotte gulstensvilla er opført i 1967 og løbende moderniseret. Villaen er et enfamilieshus, men er p.t. indrettet med 2 boliger.

Boligen indeholder fælles entre:
Boligen til højre indeholder egen entré med pæn trappe til kælder. Dejlig og lys stue i åben forbindelse med køkken/alrum. Køkkenet er ca. 8 år gammelt, og fremstår pænt med lyst inventar. Fra stuen er der udgang til god og stor syd-/østvendt altan med glasværn. Godt stort værelse. I kælderen findes 2 gode disp. rum med højt til loftet og masser af lys. Herudover et flot badeværelse fra 2011 med bruseniche og gulvvarme. Adgang til fælles vaskeri i kælderen, hvorfra der også er udgang til haven.

Boligen til venstre indeholder i stueplan:
Egen entré med god plads til overtøjet samt trappe ned til kælderen. Stort køkken/alrum i åben forbindelse med dejlig lys stue. Køkkenet er ældre men velholdt. Her er masser af bord-/ samt skabsplads. For enden af stuen, som har udgang til dejlig stor aften terrasse, er der etableret et dejligt soveværelse med gennemgående lys. Kælderen som p.t. anvendes til teenage-afdeling indeholder, to gode badeværelser, som begge er med brus samt gulvvarme. Herudover er der 2 store disp.rum (tidligere brugt som værelser). Rummene er store, lyse og med god loftshøjde som gør kælderen særdeles anvendelig. Desuden findes endnu et fuldt udstyret køkken med spiseplads samt adgang til fælles bryggers.

Kælderen mellem de to "boliger" er adskilt via branddøre.

Ejendommen er beliggende på en god 627 m² stor grund, med flere gode terrasser samt plads til leg og spil. På grunden findes også stort isoleret udhus (tidligere garage hvor porten er muret op) samt et mindre redskabsskur.

Dette er en ejendom der skal opleves! - Kontakt Broholm Bolig & Erhverv på tlf.: 86 17 50 00 allerede i dag for en fremvisning af denne unikke ejendom med masser af muligheder!